Tips til turen

Når man planlægger en kanotur, er det vigtigt at overveje, hvad man ønsker at opnå med turen. Er målet at nyde naturen og observere vilde dyr, eller ønsker man at sejle i et højere tempo?

Man bør overveje, hvor hurtigt man ønsker at sejle, samt forventningsafstemme hastigheden og antallet af pauser. Der er flere faktorer, som er vigtige at tage højde for. Her er nogle af de faktorer, der kan påvirke hastigheden:

Vejrforhold

Modvind kan gøre padlingen mere udfordrende, her kan man med fordel sejle i læ af træerne. Imens medvind kan gøre padlingen lettere.

Kanoens last

En korrekt fordeling af vægten i kanoen er afgørende for en sikker, effektiv og komfortabel tur. Kanoen last gælder både mennesker og bagage. Bagage kan med fordel samles i store plastikposer eller tætsluttende tønder (kan lejes), for at undgå vådt tøj senere på turen.

Pauser og hviletid

Regelmæssige pauser er vigtige for at opretholde energiniveauet og sikre en behagelig tur.

 

Ved at tage disse overvejelser med i planlægningen af din kanotur, kan du sikre en god oplevelse for alle med en passende hastighed og længde. 

Vis hensyn

  • Det er strengt forbudt at fiske fra kanoen.
  • Gå kun i land på de afmærkede pladser.
  • Husk, landgang i søerne er strengt forbudt.
  • Undgå at røre eller påsejle udlagte eller opstillede fiskeredskaber.
  • Man bør også vise mest mulig hensyn overfor evt. lystfiskere.
  • Lad være med at henkaste affald – tag det med til nærmeste plads med affaldssæk.
  • Ved de forskellige stemmeværker skal man huske at køre traileren tilbage til landgangen efter brug.
  • Det er strengt forbudt at påvirke stemmeplanker eller skodder i stemmeværker.
  • Efterkom enhver form for skiltning.
  • Overtrædelser vel medføre politianmeldelse.

Husk, når man behandler andre pænt, får man selv en god behandling.

God tur…

Send forespørgsel

Send en forespørgsel og book din tur her. Booking er kun gældende efter bekræftelse.

Ring til os på telefon (+45) 75 73 60 01, eller send en mail til info@sk-kano.dk. Vi besvarer din henvendelse hurtigst muligt.

slot gacor
ssh premium