En afvekslende rute, der går gennem å-løbets mange hårnålesving og smukke søer, samt overnatning på dertil indrettede rastepladser.

Åen har sit udspring i Tinnet krat på den jyske højderyg, få hundrede meter fra Danmarks anden store å, Gudenå.

Skjern Å er Danmarks vandrigeste å, der i visse perioder transporterer op til 50.000 m3 vand i minuttet. Åen afvander dermed et areal på størrelse med Fyn.

En tur ad Skjern Å giver dig de bedste betingelser for at stifte bekendtskab med en ellers upåagtet natur. Turen er både fuld af krogveje og overraskelser.

En kanotur på Skjern Å kan påbegyndes ved Vester Mølle dambrug, ca. 5 km syd for Nørre Snede.

Hvor lang turen skal være er helt op til dig. Kanoer kan lejes for enkelte dage eller en uge, og åen kan besejles helt ud til Skjern Havn  - en tur, der kan nå en længde på 80 kilometer.

Slap af med en kanotur, der samtidig er en billig feriemulighed, for hele familien.

Se mere på om Skjern Å på Wikipedia

kano1